Vi følger en dreng ved navn Mads som har en indifferent holdning til skolen. Hans udvikling i den virkelige verden står stille og omverdenen fortsætter uden ham. Han er meget alene, da han ikke er så god til det sociale liv. Han finder tilfældigvis en dag et computerspil som viser sig at få stor indflydelse på Mads’ væremåde. Man følger Mads´ historie som tager en masse uventede drejninger undervejs. Spillet viser sig at være mere magtfuldt end Mads havde troet, og han ender derfor med at udnytte hans medmennesker i den virkelige verden til hans egen fordel. Historien fortsætter efter berettermodellen idet klimaks stiger. Spillet findes kun i et eksemplar, og Mads frygter at, hvis spillet lander i de forkerte hænder, vil det kunne skade samfundet. Klimaks falder, og romanen slutter i suveræn stil.
Konklusion
Det her er intet mindre end en fremragende roman om et langt spændende forløb, hvor vi følger Mads’ mærkelige hverdage. Denne her bog kan klart anbefales til drenge som mangler en velskrevet og spændende bog.
Bogen bygger en spændende og handlingsfuld fortælling om, hvordan det er at være teenager, mens man står med en magt som kan ændre andres liv. En forkert handling kan forandre alt på en negativ måde. Gennem historien får man også en forståelse for, hvorfor det er vigtigt ikke at være selvoptaget, og kun tænke på sine egne behov hele tiden.
Det er gratis at oprette en konto