Mit blik flakkede mellem genstandene i skabet, da jeg skulle beslutte prikken over i'et på min, knap så kunstneriske, danskhedstotem. Enten de hvide porcelæn tallerkner med de karakteristiske kongeblå penselstrøg eller også de stilrene skåle ved siden af. Værket skulle udelukkende fotograferes til min billedkunstportefølie, så om det blev Royal Copenhagen eller Magretheskålene, var egentligt ret underordnet. Det egentlige relevante spørgsmål ville måske nærmere have været, hvorvidt klassisk dansk design er så indbefattet i vores kultur, at netop dét skulle være kronen på værket? Det ville nogen nok mene, mens andre sandsynligvis ville finde noget andet mere væsentligt i dag. Denne forandring fra det klassiske t il nyere tanker, fremstår som en modsætning, der deler vandene i samfundet, når der skal tages stilling til danskhed.
Et ældre menneske kunne tænkes at have en stålfast mening om, at os danskere er et folkefærd som skal holde fast i den danske kultur uanset hvad end det måtte kræve. DF´s kampagne kunne tolkes på samme vis: “Vores Danmark, der er så meget, vi skal passe på”. Da jeg en dag stødte på denne kampagne var jeg på vej hjem fra skole. Den store kampagne plakat prydede bussens gule farve, og selvom bussen susede hurtigt forbi, nåede jeg at fange teksten “der er så meget, vi skal passe på”. Her opstår der måske endda en undertone af at den danske kultur er en smule skrøbelig, og at vi ikke skal lade den blive indprentet af noget udefra.
Det er gratis at oprette en konto