Det er nødvendigt at tilegne sig nogle gode laboratorievaner, når man skal arbejde i et laboratorium med eksperimentelt arbejde.
Det eksperimentelle arbejde skal være grundigt forberedt – er du i tvivl om, hvad du skal gøre, så spørg din lærer.
Det eksperimentelle arbejde skal være præget af ro og forsigtighed, herunder også arbejdet med apparaturet som håndteres under eksperimentet.
Du skal have din fulde opmærksomhed rettet mod eksperimentet og husk altid at bruge din sunde fornuft.
Forsøgsopstillingerne skal være overskuelige og solidt/sikkert samlede.
Kemikalieflasker/dåser skal altid have prop/låg på igen efter brug.
Lad aldrig en bunsenbrænder brænde uden opsyn.
Kemikalier skal altid omgås med sikkerhed. Hvis du spilder, skal du straks tørre op. Studér nøje mærkningen på kemikalierne, og overvej om det er nødvendigt at:
bruge kittel
bruge beskyttelsesbriller
bruge handsker
arbejde under punktudsug eller i stinkskab
træffe foranstaltninger pga. brandfare
træffe foranstaltninger pga. forgiftningsfare
spørg din lærer hvis du er i tvivl!
Der må ikke spises eller drikkes i laboratorierne.
Efter eksperimentets afslutning skal der ryddes op og vaskes op. I kemilaboratoriet skal alle glasvarer skylles grundigt med sæbe og vandhanevand og derefter skylles i demineraliseret vand.
Kemikalieaffald skal bortskaffes efter gældende regler, spørg din lærer hvis du er i tvivl.
Det er gratis at oprette en konto