I skal lave en redegørelse på en halv til halvanden a4 side med skriftstørrelse 12. I redegørelsen SKAL der indgå følgende:
Tysklands årsag til at besætte Danmark
Forløb omkring den 9. april.
De dilemmaer politikerne stod overfor d. 9. april.
Bruddet d. 29. august 1943.
Den danske modstandskamp
Den danske befrielse.
2: Samarbejdspolitikken
Læs nedenstående uddrag fra Kirchhoff (står også i pensum)
Gennemgå kilden. Inddrag kildekritik
Forklar hvor I kan anvende begreberne: historiebrug, erindringspolitik, aktualisering, erindringsfællesskab. I skal inddrage citater fra teksten til at forklare de historiske begreber.
Genlæs Anders Fogh Rasmussen tale fra pensum.
Undersøg om Kirschoff og Anders Fogh Rasmussens syn på samarbejdspolitikken adskiller sig fra hinanden. I skal igen bruge historiebrug, erindringspolitik, aktualisering, erindringsfællesskab til jeres forklaringer.
Undersøgelsen skal minimum fylde 1800 tegn (trekvart side) inklusiv mellemrum.
Hans Kirchhoff, Erik Scavenius - landsforræder eller patriot? 1996
Hans Kirchhoff (f. 1933) var lektor, dr. phil ved Københavns Universitet og er specialist i besættelsestidens historie, hvor han især har forsket i samarbejdspolitikken.
Den udenrigspolitiske doktrin ID
Om sin udenrigspolitiske grundopfattelse har Scavenius skrevet følgende en gang i 1944:
Danmarks beliggenhed som en fortsættelse af den nordtyske lavslette uden naturhindringer af betydning i forbindelse med vore begrænsede ressourcer og magtmidler har berøvet os vore militære muligheder over for Tyskland, siden dette land blev en samlet magt. Allerede under Svenskekrigene, under Napoleonskrigene og under krigene om Slesvig, blev det dog åbenbart, at den magt, der behersker Nordtyskland, dermed også afgør vor skæbne. Dette forhold, som det ikke har været anset for patriotisk at erkende i Danmark, har selvfølgelig stået klart for de store magter. I Berlin har man derfor anset en krigerisk konflikt med Danmark som en urimelighed og i London erkendte man, at England ikke var i stand til at komme Danmark til hjælp i en konflikt med Tyskland. Heraf følger, at de danske måtte klare sig selv under en europæisk krig .... Opgaven for et lands regering må være under alle forhold på bedste måde at forsvare landets interesser og befolkning. Dette kan imidlertid kun ske, når regeringens politik føres på grundlag af de bestående magtforhold, selvom man ikke synes om dem. Disse magtforhold vil ikke ændre sig for Danmark, før den tyske krigsmaskine er nedkæmpet.
Det er gratis at oprette en konto