Reklamefilmen har en til dels vellykket emotiv sprogfunktion, da afsenderen i reklamen, Rådet for sikker trafik ønsker at fremstå troværdige overfor modtageren. De ønsker nemlig at fremstå alvorlige og en smule humoristiske, hvilket vil tiltale målgruppen på en positiv måde. Rådet for sikker trafik ønsker at fremstå på en humoristisk måde, og ikke med en løftet pegefinger.
Rådet for sikker trafik vælger dog også at benytte sig af patos og deres høje etos til at ramme den unge målgruppe i reklamen. Deres høje etos giver en gennemslagskraft i en så stor kampagne som denne, da deres troværdighed er meget vigtig at opretholde, for at kunne overbevise seeren om at det er det rigtige valg at træffe, at lægge mobilen væk imens man kører. Uden brugen af den høje etos ville de ikke kunne blive taget seriøst, da deres vision om en mere sikker trafik ville blive ødelagt. I den konative sprogfunktion bliver modtageren opfordret til at lægge mobilen væk når man kører bil, med budskabet ”kør bil, når du kører bil”. I den faktiske funktion bliver modtageren ikke direkte inddraget før til sidst i reklamen, hvor kvinden i bilen spørger modtagerne ”er du også lægger?” Dette gør, at modtageren bliver inddraget og får en følelse af ansvar til selv at gøre noget for ikke at have den dårlige vane man har. I den referentielle funktion går der betydeligt lang tid før at modtageren kommer til at opdage hvad budskabet med reklamen er, dette får man først en ide om da parret inde i bilen udtaler, at det kan være meget svært ikke at tage mobilen frem mens man kører. Derfor er jeg kommet frem til, at der er tale om en reklame med mange gode punkter, hvor der er blevet taget hånd om de vigtigste emner, dog er der en til dels dårlig storytelling, da budskabet ikke helt kommer frem før i slutningen af reklamen. Dette gør at modtageren er ”tvunget” til at se reklamen igen, før hvert ”interview” hænger sammen, og giver et overordnet budskab.
Det er gratis at oprette en konto