Kings of Jutland analyse med fokus på fortolkningshypotese, miljø- og personkarakteristik
Fortolkningshypotese
Kings of Jutland portrætterer manglen på den sociale arv, som visse folkegrupper i Danmark har. Vi møder flere gængse personligheder i romanen, som er et tydeligt eksempel på at der har manglet noget i deres barndom, og derfor ikke er helt klædt på til at leve i et voksent miljø. Ikke alene blot portrætterer Kings of Jutland manglen på social arv, men fortæller også en del om de forskellige samfundsklasser man kan støde på i Danmark.
Personkarakteristik
I Kings of Jutland møder vi tre hovedpersoner, Ronny, Skipper (Clement) og Bo. Fortælleren i romanen er Bo. Bo er en jeg-fortæller, som har en indre synsvinkel, da han jo er en person som er med i bogen, dette giver et sjovt aspekt i romanen, da man følger med på hans version af historien, det ville have været sjovt at se samme roman skrevet fra en af de andre hovedpersoners synsvinkel. Bo er nok den mest ”normale” person af de tre hovedpersoner, de to andre hovedpersoner lider af spøjse og skæve karaktertræk, og de er ikke ligefrem de hurtigste knallerter på molen.
Bo er en ung gut, som i fortællingen lige er startet på VUC 10. klasse, som han så fint selv kalder for ’voksne uden chancer’. Bo har interesse i fodbold sammen med sine to kammerater, og han bruger det meste af hans tid på fodbolden, og hans skole. Bo er meget stærk bogligt og fagligt i forhold til sine to medkumpaner, men ellers kan han godt mangle lidt, på anstændighedsfronten, det kommer tydeligt til udtryk på side 35, hvor Bo tilsviner sin kærlighed, hvilket kun blev grundlagt på en enkelt kommentar omkring Aab’s sidste kamp. Bo har en svaghed som ikke er hans skyld, det er den sociale arv der er mangel på, selvom han har begge sine forældre i live og ved sine fulde fem, får man stadig et indtryk af at Bos forældre har formået at være fraværende det meste af Bos liv. Vi kan læse på side 45, at Bos forældre arbejder på en listefabrik og hører til i underklassen baseret på hvordan deres lejlighed bliver beskrevet: ”lortelejlighed”. Der bliver også skrevet at de arbejder deres røv i laser på listefabrikken, dette er nok en stor grund til at de ikke har opdraget Bo ordentligt. Bo er forelsket i en pige ved navn Ane i hans VUC klasse. Bo har stærke følelser for Ane, men han ødelagde sin egen chance, da han svinede hende til. Dette er en af grundene Bo gik med til røveriet, fordi at han indså han ikke havde noget at miste. Bo er ikke personen i gruppen der springer til handling så snart der skal ske noget, han er personen, som foretrækker at holde sig neutral indtil han bliver spurgt om sin mening. Bo bliver ofte betegnet som klog af Skipperen og Ronny, fordi han snakker et højere niveau dansk end de forstår, men som den gennemsnitlige dansker gerne burde forstå. Bo har haft et meget sløjt sexliv, det kommer til udtryk på side 6, hvor at han siger højdepunktet i hans sexliv var at blive bedt om at flytte sig af Ane, så hun kunne komme forbi. Dette kan også være en af grundene til at han sviner hende til senere, fordi at han ikke har nogen erfaring med kvinder/piger. Det med at Bo er i gang med 10. klasse først i alderen af ca. 20-25 år, siger også en del om ham. Det er sjældent at man ser toppen af samfundet har taget en 10. klasse i så høj en alder, hvis man også ser på folk idag, som er i gang med VUC får man en masse blandet indtryk, men de har dog alle stadig den samme fællesnævner, det med at der har manglet noget fra barndommen/skolegangen som barn, eller selvfølgelig at man ikke har haft muligheden for at uddanne sig ordentligt.
Det er gratis at oprette en konto