En juli morgen da klokken lige havde slået 05:30 ringede mit vækkeur, jeg var ikke i tvivl om hvad klokken havde slået, jeg skulle til magaluf med 3 af mine bedste venner. Jeg gik ud på toilettet tændte for vandet i bruseren. Imens jeg ventede på at vandet blev varmt knappede jeg den første bajer op, for at komme i god stemning til den længe ventede rejse. Efter vi var ankommet til lufthavnen, og fik checket ind i security sat vi os på én af lufthavnens mange bar og fik bestilt 4 øl. Øllen var kold, og tilpas med skum i toppen. Flyveturen på vej til Spanien var lang, og fik mig til at tænke over, at vi som mennesker tolker det at rejse på forskellige måder. For mange virker det ekstremt at skulle leve op til forventningen om, at skulle på ferie flere gange om året, skiferie om vinteren og sydpå om sommeren. Ligeledes har mange den holdning, at man ikke lever sit liv til det fuldest hvis man ikke rejser ud i verden, og oplever nye kulturer. En stor del af vores hverdag, går på at vi venter på den næste ferie, og den næste rejsedestination. Hvis man i hverdagene ikke har noget at se frem til, kan tiden føles utrolig langsom. Men hvorfor er det egentligt, at vi har så stort et behov for at rejse? Og hvorfor gør man det at rejse til en konkurrence? Hvem skal på den fedeste rejse? Måske ligger det bare underforstået i os mennesker.
Det er gratis at oprette en konto