1 / 2 sider - klik for at bladre

Refleksion over at rejse og H.C. Andersens citat

  • Dansk
  • 8. klasse
  • Afleveret til 12
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Refleksion over at rejse og H.C. Andersens citat er en dansk-opgave til 8. klasse, afleveret til karakteren 12. Fylder 2 sider (894 ord, ca. 4 min. læsning) og blev publiceret 13. oktober 2012.

En personlig refleksion over H.C. Andersens berømte citat 'At rejse er at leve'. Opgaven udforsker forskellige fortolkninger af rejsebegrebet, både som fysisk bevægelse og som mentale 'tankeafstikkere'. Den diskuterer også glæden ved både at rejse og at være hjemme.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Personlig og velformuleret refleksion over rejsebegrebet og H.C. Andersens citat. Giver god inspiration til danskfaglige opgaver.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • at rejse er at leve
  • h.c. andersen
  • hjemve
  • hverdag
  • oplevelser
  • personlig refleksion
  • rejse
  • tanker

”At rejse er at leve”. Det er, hvad den danske forfatter H.C. Andersen skrev om at rejse og det kan han vel kort sagt have ret i. Det kan fortolkes på mange forskellige måder. Jeg har personligt mange oplevelser med at rejse og føler mere, at det med at rejse er at vil leve på en måde, så man kan komme væk fra sin normale hverdag. At rejse er netop nemlig at komme væk. Så det kan H.C. Andersen måske have haft en skjult mening med, da han skrev, at rejse er at leve. Men hvad mente han så med det? Skrev han det bare, fordi han syntes, det lød godt? Hvis jeg skulle give et bud på, hvad han mener, så tror jeg, at han vil rejse ind i fantasien og udleve alle de ting, man kan der og ikke i virkeligheden. Når jeg hører ordet rejse eller tænker over det, går der altid en masse forskellige tanker gennem mit hoved. Sådan har jeg det med en masse ord eller sætninger, jeg støder på i hverdagen. Jeg tænker tit på ting, jeg har lært i skolen og prøver at fortolke det inde i hovedet, men mine tanker går altid så hurtigt, at jeg knap nok selv kan følge med. Alligevel kan jeg godt se ordene for mig, men det ender altid med, at jeg bare glemmer det, fordi jeg ikke magter at tænker over det mere. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker på sådan noget lige nu, men det er bare sådan jeg er. Gad vide om jeg er den eneste, der sådan kommer ud på små afveje i tankerne? Folk går jo ikke rundt og siger, hvad de tænker om alting, men det kunne være interessant at høre, hvad alle andre folk tænkte om sådanne emner. Sådan nogle ”tankeafstikkere” er vel også en form for små ikke-planlagte rejser.Rejser kan være lange og korte og foregå i både indland og udland og gør de fleste mennesker glade og spændte. Jeg kan også godt lide at rejse, men der er noget i mig der har det lige så godt med at være hjemme, som at være i udlandet, f.eks. at komme på en tur med min familie ud til min mormor og morfars sommerhus ved Vesterhavet. Alle de ture vi har haft derud var ture, som betød næsten lige så meget for mig som en uge i Italien. Det at skulle køre derud var noget jeg nærmest nød, men det var også, fordi jeg vidste hvad jeg skulle ud til, hvilket har en stor betydning for min glæde ved at skulle et sted hen. En tur ind til byen er bare ikke det samme som en tur i sommerhus. Jeg kan huske, at når vi kom kørende ud i sommerhuset, så lugtede der altid så dejligt af lyng og hybenblomster. Når vi så kom til de grønne siloer, manglede vi bare lige at dreje ind af den smalle grusvej, hvor os børn havde en tradition med at skulle sidde på skødet af mor eller far og styre bilen, det var det bedste ved hele turen. Man kan betragte sit liv som en lang rejse, som er delt op i små rejser. En rejse jeg er optaget meget af lige nu er min rejse inden for fodboldens verden. Det er en rejse med en ukendt slutning. Den startede i trygge rammer i hjembyen Hou, hvor jeg bare var en lille dreng uden ret meget livserfaring og bekymringer, og alting skulle nok gå godt. Jeg husker det altid som solrige dage med glade kammerater, der bare spillede bold og havde det fedt sammen. For at udvikle mig videre kom jeg til Odder at spille. Klubben var en del større, og jeg kunne straks mærke den store forskel. Der var mere fokus på ens udvikling, og der blev arrangeret ture, for at holdet kunne få en bedre kemi. Jeg var slet ikke vant til disse ting, i Hou var der jo altid god stemning, fordi vi alle kendte hinanden så godt. Men jeg lærte hurtigt at finde venner og blive en del af holdet også uden for banen. Efter et stykke tid ville jeg have nye udfordringer og skiftede først til en klub i Århus og i dag spiller jeg i en superligaklub, hvor alting er meget mere professionelt. Her har jeg for første gang oplevet, hvordan der er mere konkurrence på holdet om pladserne, og man skal præstere hver gang til både træning og kamp. Jeg tænker sommetider over, hvorfor jeg ikke bare blev i Hou og spillede fodbold. Er det mon en menneskelig ting altid at ville videre og rejse ud for at udforske verden, som f.eks. Columbus og andre opdagelsesrejsende har gjort. Efter hele jorden efterhånden er udforsket og opdaget, burde vi jo være tilfredse, men vi vil have mere og prøver nu at kommer ud til nye planeter og udforske hele rummet. Det må bare være sådan vi mennesker er skabt.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver