Spørgsmålet om religion og kulturer har gennem historien førte til adskillige konflikter men også i moderne tid præger det i Danmark. Mange danskere forbinder højskolesangbogen med det pureste danske, og ønsker at holde fast i det, mens andre er åbne for en nyfortolkning af sangbogen. Da nye forslag til den danske Højskolesangbog blev præsenteret, gav det anledning til konflikter, da der nu var plads til sang om ramadan. Det er ikke første gang, at vi diskuterer hvor grænsen for dansk kultur går, men syntes dog stadig, at det utroligt, hvordan disse diskussioner gentagne gange kommer på tale, foruden at vi bliver mere vise. Artiklen med overskriften ‘En dansk højskole er det sidste sted en rettroende muslim ville sende sine børn hen’, er skrevet den 2. august 2019. Den belyser problematikken om hvorvidt Isam B’s sang ‘Ramadan i København’ hører sig til den danske højskolesangbog.
“En dansk højskole er det sidste sted en rettroende muslim ville sende sine børn hen” (l. 10-12, s. 3), sådan lyder det fra Henrik Dahl, som er medlem af Liberal Alliance. Ideen om, at indbefatte sangen om ramadan i Højskolesangbogen, giver anledning til latter hos ham. Han forklarer, at kulturradikalisterne er dobbeltmoralske, da de ønsker en lempet udlændingepolitik, men ikke befinder sig i de områder, der møder konsekvenserne. Samtidig kommer det fra elitens side af, og de vedkommer på ingen måde de almindelige danskere. De skulle være uvidende, ifølge ham, da sex og alkohol gør sig gældende på højskolerne, som er ulovligt for en rettroende muslim, såvel som en rettroende kristen: “Ja, der ville man også synes, at risikoen for, at der kunne ske alle mulige ulykker, ville være til stede” (l. 15-16, s. 3). I ovenstående citat ser vi tydeligt forfatterens hovedpåstand, at højskolen er et ugudeligt forum, hvor ingen tro skal bestemme, og at kulturradikalisterne skal anstrenge sig, i stedet for at slynge ureflekteret holdninger ud.
Det er gratis at oprette en konto