I den vestlige verden er der især et stort spørgsmål, der piner mange samfundskritikere: Har islam overhovedet gennemgået en oplysningstid? Nogle mener, at det har islam ikke, mens andre er ganske uenige. Men mener vi det samme, når vi snakker oplysningstid? Og i så fald, kan det lette lag af nationalfølelse vi alle er svøbt i, mon påvirke os til en sådan racisme, at vi ser os selv fejlfrie og giver islam skylden for alt dårligt?
I den vestlige verdens oplysningstid var der en hovedregel: Stil spørgsmålstegn ved alt, søg en naturlig forklaring og lad på denne måde fornuften sejre. Dette førte til grundlaget for demokratiet, det enkelte individ og dermed også det samfund vi har i dag.
Nu begynder spørgsmålet bare om, vi er blevet for store enspændere og er holdt op med at tænke på samfundet som et hele.
Juliane Engelhardt er på Københavns Universitet adjunkt i historie og filosofi. Hun har forsket en del inden for patriotisme og national identitet, og har dermed skrevet en kronik, som blev bragt i Berlingske Tidende d. 22. januar 2011.
Hendes kronik, som har titlen ”Sammenhængskraft”, handler om en stats balancegang mellem individet og fællesskabet for at undgå, at samfundet bryder sammen. Resultatet af dette blev patriotisme – en loyalitet og kærlighed til fædrelandet.
Det er gratis at oprette en konto