Stress er mere omtalt end nogensinde; det ses, høres og opleves overalt. Debatterne går på om diagnosen er selvskyldt eller en sygdom. Det diskuteres i massemængder hver dag – hvad skyldes det? Og hvad kan vi selv gøre? ”To be or not to be, that is the question” – Shakespeare.
”For meget skole, arbejde. At presse sig selv for meget. At have for høje forventninger til sig selv, for derefter at blive skuffet, for igen at presse sig selv. Familie, husliv, hverdag – alt kører på skinner. At have travlt! For meget mellem ørene – eller ingenting mellem ørerne. Pres fra familie, lærer, chefer, kollegaer. At være højt oppe i ”fødekæden”. Høj uddannelse – chef, advokat, ingeniør osv. At have meget at se til, for meget at tænke over. Ikke være i stand til afslapning. ”Workaholic”. Arbejde frem for ferie. Deadlines, mødetider, afleveringer, opgaver, regneark, worddokumenter – rod på skrivebordet, rod i stuen, i køkkenet, i soveværelset. Rod i hovedet. For mange kasser. Fortid – nutid – fremtid. Rod i sociale kontakter, rod i deadlines, rod, rod, rod. Hovedpine, mavepine, forkælelse, panodiler, iprener og kodimagnyler. Tvivlsomhed. Det næste skridt? Hvilken retning? Forvirring. Fortolkning! Endnu mere arbejde. Stakåndet. For mange mennesker, for meget snak, ingen ro! Trænger til ro! Kan ikke få ro – må ikke få ro! Hvad nu? Telefoner ringer, bipper, kimes ned. For mange lyde – bliver højere og højere. Ting vælter, ramler sammen. Bøger, papirer, mapper, filer, foldere. Det stresser mig.”
Det er gratis at oprette en konto