Analyse af debatindlægget ”Vi er kede af fake news, men vi lyver vores børn op i deres åbne ansigter hver eneste dag”
De seneste år har klimakrisen fyldt en del globalt, hvor den ofte bliver omtalt i nyhederne eller i politiske debatter. Efterhånden er vi begyndt at mærke vores konsekvenser, såsom den ekstreme hedebølge i Europa denne sommer 2022, som hovedsageligt er forårsaget af global opvarmning, grundet vores massive overforbrug af CO2. Dette emne om klimakrisen diskuteres i debatindlægget ”Vi er kede af fake news, men vi lyver vores børn op i deres åbne ansigter hver eneste dag”, hvor afsenderen Rasmus Willig forsøger at sætte spørgsmålstegn ved vores adfærd, og hvem der skal være ansvarlig for dette problem. Derudover formår afsenderen at aktivere sine modtageres ”tankeboble” gennem sine retoriske spørgsmål.
Debatindlægget er skrevet af afsenderen Rasmus Willig, der er uddannet PH. D lektor i sociologi. Debatindlægget er bragt i nyhedsavisen Politikken den 8. marts 2020. Overordnet handler det om klimakrisen, hvor Willig diskuterer emnet fra forskellige synsvinkler, men med fokus på sin egen holdning. Han kritiserer politikere og forældre for ikke at tage nok ansvar i samfundet, som så går udover børnenes fremtid. Dermed forsøger han at overbevise modtageren om, at vi bør handle nu, før det er for sent, hvilket tydeliggøres i dette citat ”Den går imidlertid ikke denne gang, for vi har kun 8-10 år at handle i, før alting ender i ragnarok.” Her benytter han logos, da han bruger fakta til at understøtte sit argument og overbevise modtageren om, at det er alvorligt. Modtageren af dette debatindlæg vil primært være personer, der har en interesse i dette emne, som vedrører klima. For at præcisere, er det mere sandsynligt, at det er personer der læser nyhedsavisen Politikken, da debatindlægget er publiceret gennem dette medie.
Det er gratis at oprette en konto