i føje den første arvelov vil et par alene gener (B og b) vil farve ærter henholdsvis
grønne eller gule. Imens et andet par alene gener (A og a) vil gør ærterne enten
runde eller aflange. Hvis en plante har generne Aa Bb vil den kunne danne AB, Ab,
aB og ab. På en måde sådan at der ville være ¼ A og ¼ a og ¼ B og ¼ b.
2. mendelske arvelov (loven om den fri rekombination)
den siger altså at der er lige stor chance for, at kønscellen inde holder AB, Ab, ab
eller aB. Okay hvis men siger det på en anden måde, så vil det sige, at hvis et individ
med generne Aa, Bb vil danne kønscellerne AB som, Ab som, aB som, ab i et
talforhold som hedder 1:1:1:1
Men det er ikke alle genpar som følger den 2. mendelske arvelov, tag fx mennesket
som at det er har 46 kromosomer og ca. 30 000 gener. Fordi at der er mage gener
som, fordi der er mange gener lokaliseret i hvert kromosom, og da det er
kromosomerne, der fordeles til dattercellerne i meiosen, medfører det, at nogle
genpar ikke følger den 2. mendelske arvelov. Gener, der er sidder i samme
Det er gratis at oprette en konto