2014
TEC Frederiksberg
[NAVN A]
Lærer: Karen Lunden
[PTC SMAGNING]
Indhold
Formål2
Hypotese2
Teori2
Fænotype og genotype2
Dominant-, recessiv-, CO-dominant-, kønsbunden nedarvning2
Eksempler på sygdomme, der er hhv. dominant nedarvet og recessivt nedarvet3
Forklaring af hvor generne befinder sig i en eukaryot organisme og hvordan genet videregives3
Mendels 1. lov4
Materialer4
Fremgangsmåde4
Resultatskema5
Diskussion5
Mine forældres mulige genotyper5
Skema for mine forældres mulige genotyper6
Fordelingen af smager/ikke-smager i klassen6
Konklusion7
Formål
Formålet med øvelsen er at bestemme hvorvidt man har smagergenet eller ej - samt at finde fordelingen af smagere/ikke-smagere i klassen, for herigennem at belyse emnet genetik og nedarvning.
Hypotese
I Danmark er ca. 75 % smagere, derfor forventer jeg at der er ca. 70-80% fra klassen er smagere og resten er ikke smager.
Teori
Fænotype og genotype
Man har fået et fuldt sæt kromosomer fra begge forældre. På kromosomerne sidder generne som er et lille stykke af vores arvemateriale. Et gen er kode for protein. Mennesket har i alt ca. 23.000 gener. Genotype er de bestemte gener, der koder for en eller flere egenskaber. Når individets får synlige og karakteriserende træk kaldes dette for fænotype.
Dominant-, recessiv-, CO-dominant-, kønsbunden nedarvning
Recessiv betyder vigende, arvelige egenskaber der kun kommer til udtryk i homozygotisk tilstand, mens dominant er når et gen i et genpar dominere fænotypisk over det andet gen i parret kaldes det et dominant gen.
Det er gratis at oprette en konto