Blodtyper: oprindelse, genetik og arvelighed

Mennesker har jo forskellige blodtyper. Hvordan er de opstået, og har dyr også forskellige blodtyper?

J. Blair/Corbis/Polfoto

Vi har forskellige blodtyper, fordi vi ikke har de samme antigener på overfladen af de røde blodlegemer.

Illustreret Videnskab d. 23.12.2010

Forskellige blodtyper skyldes, at mennesker har forskellige molekyler på overfladen af de røde blodlegemer. Hos mennesker findes der mange blodtypesystemer, men et af de vigtigste, når man skal finde egnede bloddonorer, er det såkaldte AB0-system.

Mennesker med blodtype 0 har et kulhydrat på overfladen af de røde blodlegemer, som hedder H-antigen. Hos mennesker med blodtype A sidder der et sukkermolekyle bundet til H-antigenet, som hedder N-acetyl-galaktosamin. Hos mennesker med blodtype B er det sukkermolekylet galaktose, der sidder fast på H-antigenet. Mennesker med blodtypen AB har både N-acetyl-galaktosamin og galaktose på H-antigenet.

Mennesker med forskellige blodtyper har forskellige gener for de enzymer, der sætter sukkermolekyler fast på H-antigenet. A-genet koder for et enzym, der sætter N-acetyl-galaktosamin på H-antigenet, mens B-genet koder for et enzym, der sætter galaktose på. A-genet eksisterede først, og B-genet er på et tidspunkt opstået fra A-genet ved tilfældige mutationer. 0-genet er også opstået fra A-genet ved tilfældige mutationer, men i dette tilfælde er det mutationer, som har ødelagt genet, så der slet ikke bliver lavet noget enzym.