I denne opgave vil jeg indledningsvist redegøre for velfærdsstatens udvikling i Danmark fra 1849-1933. Herefter vil jeg analysere Jacob Knudsens og K. K. Steinckes fortolkning og forståelse af offentlige forsørgelse ud fra relevante bilag, og så vil jeg runde af med at vurdere, hvorvidt de har ret i deres argumenter for og imod offentlig forsorg med udgangspunkt i relevant materiale.
Redegørelse for velfærdsstatens udvikling - 1849-1933
I dette afsnit vil jeg redegøre for velfærdsstatens udvikling i Danmark fra 1849 til 1933 med inddragelse af relevant og selvfundet materiale. Jeg vil bruge dette afsnit senere i rapporten til at belyse Knudsens og Steinckes perspektiver på velfærdsstaten og i min vurdering af deres perspektiver.
Velfærdsstatens begyndelse
En velfærdsstat er en statsform, som ikke overlader fordelingen af samfundets goder til markedet alene. Den sikrer, at alle samfundets borgere har grundlæggende sociale og økonomiske rettigheder, som staten administrerer. En velfærdsstat kræver, borgerne afgiver nogen af deres frihed til fordel for en vis tryghed fra fællesskabet, f.eks. ved at betale skat mens man er i arbejde i tilfælde af, at man senere mister dette arbejde. Velfærdsstaten sørger for økonomisk sikring af borgere i tilfælde af sygdom, ulykker, alderdom eller arbejdsløshed.
Der er dog stor forskel på, hvor indgribende og omfattende velfærdsstater i forskellige lande i verden er, og hvordan de er indrettet mht. deres roller i at regulere sociale og økonomiske rettigheder og ydelser. Typisk går diskussioner om velfærdsstaten i Danmark også på, hvor omfattende og indgribende den skal være, og her har særligt socialismen, konservatismen og liberalismen hver deres fortolkninger og perspektiver.
Det er gratis at oprette en konto