Sommeren er over os, og det er tid til at fejre Sankt Hans med venner og familie. Sankt Hans er en forkortelse af Johannes, som var Jesus' fætter og blev kaldt Døberen, fordi han døbte Jesus. Sankt Hans er døberens fødselsdag, som falder præcis et halvt solår før Jesus' fødselsdag.
Sankt Hans fejres omkring midsommeraften, den korteste nat på året. Tidligere troede folk, at denne nat var ladet med en særlig kraft. Kilderne havde helbredende kræfter, og lægeurter var mere kraftfulde, når de blev indsamlet Sankt Hans aften og nat. Der opstod også kildemarkeder, som senere blev til store folkefester.
Sankthansdag falder d. 24. juni, men i Danmark fejrer vi helligdage aftenen før, så Sankt Hans aften er d. 23. juni. Denne aften symboliserer sommersolhvervet, hvor dagene er længst og nætterne er korte.
Sankt Hans bål er en tradition, som oprindeligt blev tændt for at fungere som vågeblus og varsle, at dagene blev kortere og lyset ville forsvinde. Bålet blev også tændt for at holde onde kræfter væk, da disse var mere aktive på helligaftener som Sankt Hans aften.
I Danmark brændte man mænd og kvinder på bålet frem til 1693, hvis man mistænkte dem for at være troldfolk. Senere opstod traditionen med at brænde en heks af træ på bålet, for at sende de onde kræfter væk. Denne tradition opstod i 1900-tallet.
Det er gratis at oprette en konto