At udforske sin seksualitet kan være spændende, men det kan også medføre alskens udfordringer. Den ene pige eller dreng, virker en dag lidt mere interessant end alle de andre piger og drenge. Det kan være svært når det hele er nyt, men især også hvis den anden ikke er af samme seksuelle opfattelse. Det omfatter en række dilemmaer, som forfatter Naja Marie Aidt har taget hul på i sin novelle ”Den blomstrende have”. Novellen foregår i 1978. I 1970’erne og årene deromkring skrev mange forfattere om forståelige og realistiske problemstillinger, og det er derfor vigtig for forståelsen af dilemmaet der udvikler sig i novellen, at man først i novellen får at vide hvilket årstal historien foregår i.
Novellen udfolder adskillige temaer såsom overgangen fra barn til voksen, kærlighed, seksualitet, venskab, og især forholdet mand imellem. Man kan perspektivere det til en nutids- ”bros before hoes”, om man vil. Dette afspejles i, at Thomas føler sig forladt Erik, som skulle forestille at være hans bedste ven til evig tid. Hele deres liv, har drengene fulgtes side om side, lige siden de var helt små, ”vi løb synkront og vandt begge to.“ Erik er begyndt at røre lidt ved, det der ”at blive voksen,” som alle snakker så meget om, og Thomas føler sig derfor forladt af sin bedste ven. Dette ses tydeligt i slutningen af teksten, hvor Thomas, bedrøvet, beskriver sin cykeltur med Erik, ”Han cyklede forrest...jeg halsede bagefter.” Her er det tydeligt, at afstanden mellem de to drenge er indtrådt, og Thomas er irriteret. ”Jeg følte mig vred og gal og lille og dum. Han nøgne ryg foran mig, så pludselig så stor og fremmed ud.” Desuden understøtter trekantsdramaet, problematikken om, hvor svær kærlighed er i teenageårene. Forholdet mellem de to drenge bliver ændret så snart Mette begynder at få en anden betydning for Erik. Jo større betydning Mette får for Erik og for drengenes forhold, jo mindre bliver Eriks uskyld. I starten siger Thomas om Mette; “...det er da klart du får mavepine, hvem får ik det, man får sgu da kvalme bare af tanken om hende.” Efter hun så har klippet blomsterne, sætter Thomas hende pludselig i en sammenhæng med blomsterne og beskriver hende på en helt anden måde, et strejf af fascination og jalousi over, at hun har kysset med Erik. ”Hun gik forbi os med næsen i sky, håret hang musegråt ned ad ryggen, den stærke duft fra blomsterne berørte os som et stakket åndedrag.” Han ser hende også på en anden måde nu, ikke ligesom Erik, men mere som en moden kvinde og ikke en lille pige.
Det er gratis at oprette en konto