Analyse af Anna Møller: 'På vej til skoven'

I denne analyse vil jeg analysere og fortolke novellen, herunder fremstillingen af hovedpersonen og hendes oplevelse af forholdet til Kim. Jeg vil perspektivere til en flere andre fiktive tekster med mange tomme pladser. Til sidst sammenligner jeg og kommer med en fornuftig konklusion af mine påstande.

Resume

“På Vej til Skoven” af Anna Møller er en novelle, som handler om en anonym hovedperson, der får mange tanker og minder, mens hun bevæger sig på vej til skoven sammen med Kim. Hun tænker på, hvordan de to mødtes, da de var unge, og hvordan de tog afsked med hinanden. Kim talte jævnligt om skoven som afslutningen på deres fortid. Når de endelig når skoven, har hovedpersonen modet til at konfrontere Kim med sine tanker og følelser. Det viser sig, at de to individer har følger hver deres vej og følger deres egne drømme. Hendes fortid med Kim er uigenkaldelig, og hun beslutter sig for at lade fortiden være, så hun kan se fremad. Teksten indeholder mange tomme pladser, som giver læseren mulighed for selv at tolke og danne deres eget billede af hovedpersonens tanker og følelser. Dette skaber usikkerhed, som er med til at fremme tekstens stemning og forståelse.

Med det af vejen kan vi gå videre til den analyserende del.