Analyse af Anna Møllers 'På vej til skoven'

I litteraturen opstår tomme pladser, når en tekst bevidst udelader information, som læseren selv må tolke på. Dette kan være uklare relationer mellem karakterer, manglende beskrivelser eller antydninger frem for direkte udsagn. Tomme pladser skaber mulighed for flere fortolkninger og gør læseren til en aktiv medskaber af historien. I novellen På vej til Skoven af Anna Møller bruges tomme pladser til at antyde følelser og relationer uden at sige dem direkte. Dette gør fortællingen åben og eftertænksom. I denne analyse vil vi analysere, hvordan disse tomme pladser påvirker læseoplevelsen, og hvordan læseren selv må fortolke de tomme pladser i teksten.

Novellen På vej til skoven er skrevet af Anna Møller og udgivet i novellesamlingen Se, hunden er løs i 2020. Novellen er en del af den moderne litteratur og hører under realismen. Dette ses gennem den enkle skrivestil og det underspillede sprog, hvor meget overlades til læserens egen fortolkning.

Novellen starter in medias res, hvor læseren kastes direkte ind i handlingen: “Mørket kan ligne hvad som helst. De høje gadelys langs Frederikssundsvej trækker et gulligt spor gennem sneen, når de kører forbi, men derudover er der fuldstændigt mørkt. Der kan stå en mand foran dem der på kørebanen. Camilla bliver nødt til at hive i håndbremsen, så bilen drejer rundt og glider på den våde asfalt, indtil de lander i rabatten eller ude på en mark, hvor hun stiger ud og vandrer længere ud i mørket. Så vil Kim løbe efter hende. Han vil hive fat i hende, og hun sige undskyld, hulke, og måske vil hun knappe sin skjorte op der midt på brakmarken.”(s.1 L.4-7) Indledningen er mystisk og har en effekt på læsere, da vi allerede fra start af kommer til at tænke på de forudgående ting. På samme tid hører vi Camilla forestille sig noget, som er sket for Kim tidligere: “Ja. Jeg mener, der skete jo ikke noget med nogen af os. Heller ikke med drengene. Jeg troede jo bare ... Jeg troede der stod en mand på vejen.”(S.4 L.130-131) Kim har også været i en ulykke, som minder om den, Camilla forestiller sig. Camillas far er død i en trafikulykke måske er han blevet kørt ned, og måske forestiller hun sig, at den mand, som kan stå på kørebanen, er hendes far.