Jeg vil i denne opgave have fokus på min analyse, og fortolkning af Henrik Pontoppidans roman ”Isbjørnen”. Jeg har valgt denne roman på baggrund af Pontoppidans realistiske sprog med skjulte kritikker af samfundet, og kristendommen der gemmer sig mellem linjerne, og hans valg af stille eksistenser, som hovedpersoner der gennem romanen udvikler sig i deres nye miljø.
Kort præsentation af Henrik Pontoppidan:
Henrik Pontoppidan blev født ind i en præstefamilie i 1857, men han valgte ikke at følge slægt traditionen og blive præst. I stedet for valgte han at kritisere kristendommen gennem hans forfatterskab. Under selve forfatterskabet blev han stor tilhænger af George Brandes tanker om, at samfundet skulle tages ”under debat” . Derfor vælger han, at skrive samfundskritisk med en undertone af ironi, når det gælder kirken. Gennem flere af hans romaner følger vi hovedpersonernes udvikling efter, at de har taget afstand fra de sociale normer , der har domineret dem gennem deres liv.
Resume af teksten:
Når han bliver ældre, og stadig ikke passer ind ind i samfundets normer, sender familien ham til Grønland, hvor han skal være sognepræst for landsbyen Søby. Gennem tiden på Grønland møder Thorkild sit livs kærlighed Rebekka, som lever med de ”indfødte”, der jagter rensdyr i sommerperioden. Det er gennem Rebekka, at Thorkild finder sin lykke, men da han på sine ældre år finder trang til det hjemmelige i København, forlader han sine børn, og tager til København, hvor han prøver at finde sig til rette igen. Han begynder at prædike i de lokale kirker, og tiltrækker alle landbyens bønder, men overhovederne i kirkerne var ikke tilfredse med hans prædikener, så de vender hans sognebørn imod ham, og derfor vælger han at rejse væk.
Det er gratis at oprette en konto