Analyse af 'Der er et yndigt land' og nationalromantikken

Der er et yndigt land.Tekst: Adam Oehenschläger, 1819Melodi: H. E. Krøyer, 1835

Version 1

1. Der er et yndigt Land,Det staar med brede BøgeNær salten Østerstrand;Det bugter sig i Bakke, Dal,Det hedder gamle Danmark,Og det er Freias Sal.

2. Der sad i fordums TidDe harniskklædte Kæmper,Udhvilede fra Strid;Så drog de frem til Fienders Meen,Nu hvile deres BeneBag Høiens Bautasteen.

3. Det land endnu er skiønt,Thi blaa sig Søen belter,Og Løvet staar så grønt;Og ædle Qvinder, skiønne møerOg Mænd og raske SvendeBeboe de Danskes Øer.

4. Hil Drot og Fædreland!Hil hver en Danneborger,Som virker, hvad han kan.Vort gamle Danmark skal bestaae,Saalænge Bøgen speilersin Top i Bølgen blå.

Version 2

1. Der er et yndigt land,det står med brede bøgenær salten østerstrand.Det bugter sig i bakke, dal,det hedder gamle Danmark,og det er Frejas sal.

2. Der sad i fordums tidde harniskklædte kæmper,udhvilede fra strid.Så drog de frem til fjenders mén,nu hvile deres benebag højens bautasten.

3. Det land endnu er skønt,thi blå sig søen bælter,og løvet står så grønt.Og ædle kvinder, skønne mø'rog mænd og raske svendebebo de danskes øer.

4. Vort sprog er stærkt og blødtVor tro er ren og lutret,og modet er ej dødt.Vort gamle Danmark skal bestå,så længe bøgen spejlersin top i bølgen blå.