Analyse af H.C. Andersens 'Svinedrengen'

Eventyret Svinedrengen er skrevet i romantikken af H.C. Andersen.

Eventyret er skrevet som et kunst-eventyr, og har derfor nogle af de mest hyppige træk. Den har træk som fx. at den handler mere om personerne, altså hvordan de ser ud og deres væremåde. Og den er mere detaljeret, fordi den er skrevet ned af en forfatter. Forfatteren har derfor selv kunne opdigte detaljer. Hvorimod folkeeventyr er mindre detaljeret, fordi de går fra mund til mund, og det derfor kan være svært at få alle detaljerne med.

Historien Svinedrengen er som H.C. Andersen siger lidt usømmelig i forhold til skrivemåden i romantikken. Prinsen sviner sig selv til for at blive til svinedreng, og i romantikken gjorde man alt for at alt skulle være rent og nydeligt. I romantikken var det heller ikke på sin plads, at fine prinsesser kyssede på beskidte svinedrenge, og ej heller okay at snyde folk.

Prinsen, prinsessen og hele kongeriget er nogle meget typiske træk inden for genren eventyr. Svinedrengen er et klassisk eventyr og har derfor mange at de typiske træk. Udover kongeriget, prinsen og prinsesser, har den også træk som fx. at de spørger TRE gange før de køber instrumenterne. Og at der er overnaturlige evner, som blandt andet får gryden til at spille. Den har dog også et lidt anderledes træk. Et træk som de fleste andre eventyr ikke har. Den ender nemlig med, at prinsen vælger prinsessen fra, og de lever ikke lykkeligt til deres dages ende. Det er dog et meget typisk træk for H.C. Andersen at ende sine eventyr med en utraditionel slutning.