Kunsteventyret af H.C. Andersen, ”Svinedrengen”, handler i bund og grund om en prins, der forgæves forsøger at få en prinsesse som sin ægtefælle. Da det ikke lykkedes, starter han et hævntogt mod prinsessen, der så ender med at hun står tilbage med ingenting. Hendes ære og relation til sin far er ødelagt, som en konsekvens af prinsens forviklede spil.
Prinsen har flere prinsesser stående i kø for ham på trods af, at han er fattig. Alligevel vælger han dog den prinsesse, som ikke har været en del af den kø. Da hun så afviser ham, gnider hun salt i såret på ham. Ikke nok med, at hun ikke frivilligt tilbyder sig selv som hans hustru, så har hun også direkte og bevidst afvist ham og hans ”presenter”. Det gør så, at prinsen får et motiv bag sin hævngerrige handlinger. For han vil absolut ikke tolerere en afvisning. Det er jo ekstremt ødelæggende for hans oppustede ego.
Her kan man allerede se hvor selvisk han er. For når han så iklæder sig rollen som en svinedreng og får et job hos hendes far, nærmest håner han hende. Han forhandler hendes ønsker - gryden og skralden - for kys. Dybest set er det jo pinligt for en prinsesse, at kysse en svinedreng - det er fuldstændig ødelæggende for hendes ry. Prinsen er bevidst om alt dette, men kører stadig legen videre. Kun for at lære prinsessen en lektie, som han på egen hånd har vurderet, er noget som hun har brug for.
Det er gratis at oprette en konto