Analyse af H.C. Andersens eventyr 'Svinedrengen'

Hans fulde navn er Hans Christian Andersen men man kalder ham H. C. Andersen. Han blev ret hurtig døbt efter sin fødsel pga. børnedødelighed. I kirkebogen til Sankt Hans Kirke i Odense er skrevet, at fødslen fandt sted kl. 1 om natten mellem den 1. og 2. april 1805. han blev døbt den 15. april. Han først år ved man ikke hvor han boede men som 2åringe flyttede ham med hans skomagerfamilie ind i barndomshjemmet. Som 6-årig kom han i privatskole der gik han i to år med en lære som hed Marie Raaschou, senere på en skole kun for jødebørn der havde han en lære der hed Fedder Carstens og det siges man efter nogle år på en fattigskole. Han fik senere problemer med retskrivning som ikke skyldes af ordblindhed men mangel på fuldført skolegang. I København får han sine teatre år som er i år 1819-22, imens fik han lidt privatundervisning i dansk, tysk og latin. Der hjemme var det faren der gav ham den viden der interesserede ham. Hans far kom i militæret og efter 2 år kom han hjem igen pga. sygdom og de tabte mange penge. Det gjorde deres hjem til et fattig hjem. I 1818 blev HC Andersens mor gift igen med en skomagersvend. Familien havde måttet forlade barndomshjemmet i Klingenberg i april 1819 og flytte til et hus længere nede ad gaden. Begge forhold synes at have været medvirkende til, at HC Andersen i en tidlig alder besluttede sig for at forlade Odense. Den 8. juli 1819 blev han konfirmeret i Odense domkirke. Præsten som konfirmerede HC Andersen var en som kun ville konfirmere 4 af byens borger og det skulle ikke være de fattige. Men han skrev faktisk en konfirmationsprotokollen at HC Andersen havde gode evner og gode religionskundskab. Den 4. september 1819 rejste han som 14årige til København. Han lærte Madame Sophie Charlotte Hermansen at kende og hun hjalp ham med kost og logi. Hun fandt også arbejde til ham som snedkermester, men det varede kun en enkelt dag. I 1821 skrev HC Andersen sit første skuespil, ”Røverne i Vissenbjerg", til teatret. Stykket blev spillet, og kort efter skrev han sin første bog, der blev udgivet, men ikke solgt ret mange af. I 1822 skrev HC Andersen skuespillet ”Alfsol”, der blev erklæret som uegnet til opførelse på scenen. Direktøren for teatret Knud Lyne Rahbek så af HC Andersen for at have skjulte talenter, som måske kunne elskes ved den rette uddannelse. Som følge af dette blev den 13. september 1822 holdt et møde med ham. HC Andersen ankom den 26. oktober 1822 til Slagelse. Hans digtning i den her periode er da også begrænset til et fastelavnsdigt og et mindedigt over en velgører. I 1825 besøgte HC Andersen igen sin mor, der netop havde opnået plads på en fattigstiftelse. I 1831 udkom hans første digtsamling, og han var på sin første udlandsrejse, der gik til Tyskland, hvor han mødte digteren Chamisso. I 1835 offentlig gjorde H.C. Andersen sin første roman og sine første to eventyrsamlinger. I de følgende år skrev han et skuespil og to romaner. HC Andersen var meget glad for at blive taget billeder af. Der findes omkrig 100 forskellige optagelser af HC Andersen. Han sad helst model for professionelle fotografer som fx brødrene Georg E. Hansen og NC Hansen og mange andre. Fotografierne af HC Andersen blev tit foræret væk, som regel til veninder og til vennen. HC Andersen døde uden at blive gift eller få børn. Han sov stille ind i familien Melchiors hus, Rolighed den 4. august 1875. Han er begravet på Assistens Kirkegård i København. Hans første store kærlighed var Riborg Voigt, men hun var allerede forlovet. HC Andersen har skrevet 5 rejse boger, som er meget berømt på deres måde som de er skrevet på. De er skrevet meget journalistiske men som er i virkeligheden er meget poetisk. Hans motto var ”at rejse er at leve”. Det var der han fik hans inspiration fra.