Den tavse køretur efter fejlen

Jeg går ud af butikken, og han sidder allerede i bilen. Jeg kan se han ikke ser

glad ud, men han kan da ikke var sur på mig? Jeg lavede blot en lille fejl, det

var dem som eskalerede det. Oven i det er det jo mig som det går ud over, det

mig som får en plet på straffeattesten. Jo tættere jeg kommer, jo mere ser jeg

det døde blik i hans øjne, han kigger ikke engang på mig. Jeg sætter mig ind

på bagsædet og han snakker slet ikke. Jeg begyndte og græde og han siger

slet ikke noget, ikke engang et opmuntrende ord eller et kram. Hvad bilder han

sig ind? Tænker jeg. Det mig det har gået ud over, han kan i det mindste vise

en smule medlidenheden. Vi sidder der i stilhed, og jeg kunne føle en klump

danne sig i min hals. Efter lidt tid starter han bilen og køre, han køre hurtiger

end han må og jeg tør ikke at sige noget. Jeg lader mine tanker flyde frit.

Hvad sker der nu?

Var det min skyld?

Hvordan kommer vi videre?

Hvad kommer han til at gøre ved mig

Jeg prøver at tørre mine tårer væk og forsøger at samle mine tanker. Jeg kan