En uovervejet køretur: da jeg smadrede min fars bil

Det var en lørdag eftermiddag, jeg var alene hjemme. Min far, var ude med sine venner for at hygge sig. Jeg kedede mig helt vildt, og jeg kunne bare ikke finde på noget at lave. Jeg havde siddet og spillet computer hele morgenen, og nu gad jeg simpelthen ikke at spille mere. Jeg satte mig til at se en film. Jeg så Transformers, den nye. Den var fed, og fangede også min opmærksomhed. Der var action i den, hvilket jeg godt kan li, men var ikke imponeret over hovedpersonerne. De var ikke de samme som i tidligere film, og tragisk nok, var Magan Fox heller ikke med i den. Jeg havde ellers glædet mig helt vildt til den, da jeg troede at de var med i den. Lige pludselig lagde jeg mærke til nøglerne på bordet, det var min fars bilnøgler. Han var nemlig cyklet i stedet for kørt, så jeg tog dem. Jeg tænkte at jeg skal da prøve at køre bil. Jeg styrtede ned og begyndte helt at svede, fordi jeg var så spændt. Jeg satte mig ind i bilen og stak nøglen ind og drejede en kvart omgang - den tændte. Jeg begyndte at blive lidt nervøs, jeg trykkede stille og roligt på speederen, og jeg kunne godt mærke jeg bevægede mig. Jeg kørte stille rundt på vejen bare for at prøve det. Der gik ikke lang tid, før jeg fik lyst til at få lidt mere fart på. Jeg køre så ud på en landevej, solen stod højt på himlen og var skarp. Jeg ville køre ned til netto, havde lyst til at købe en pose chips. Personerne der kørte ved siden af mig, eller gik, lagde ikke mærke til at jeg ikke var 18 år. Jeg ser ret moden ud af min alder. Jeg var høj af min alder, 187cm som 14årig, og havde begyndende skægstubbe. Gik snildt for at være en på 18 år eller der opefter. Jeg kom frem til netto og parkerede. Det var ikke en helt perfekt parkering, men ind kom jeg. Jeg gik ind og blev en lille smule nervøs for at skulle møde nogle personer som kendte min rigtige alder. Tænk nu hvis nogle venner af mine forældre havde set mig. Lige pludselig virkede som om alle kiggede underligt på mig, det var ikke en særlig rar fornemmelse. Jeg begyndte at svede af nervøsitet. Jeg gik stille og rolig hen og tog en pose barbecue chips. Der var lang kø, og jeg kunne begynde at lugte min egen armsved. Varerne syntes at bippede ind i slowmotion. Jeg blev mere nervøs for vær person der gik, da det langsomt blev min tur. Da jeg endelig var fremme ved kassen, sad der en gammel dame med gråt hår og kiggede underligt på mig, Jeg troede hun havde opdaget mig, at hun havde luret mig som en suspekt person. Jeg sendte hende et forsigtigt smil, sikkert et skævt et. Hun kiggede bare og sende ikke et smil retur…… Mine varer blev bippet ind, og jeg slap af med 19 kr., og min hemmelighed intakt. Jeg fik fumlet mine varer ned i min taske, og min hjerterytme steg voldsomt i takt med at jeg nærmede mig udgangen og P-pladsen. Sveden begyndte at løbe fra min pande. Det var koldt udenfor, og det var ved at blive mørkt. Jeg gik fortvivlet hen til bilen, jeg var bange. Bange får at politiet skulle finde mig. Bange for at min far skulle finde ud af at jeg havde taget bilen. Bange for at køre galt. Bange for at blive opdaget. Hvad ville der egentlig ske hvis jeg blev busted. Ville jeg aldrig kunne få et kørekort. Alt sådan noget susede igennem mine tanker. Jeg kunne snart ikke klare det mere. Jeg måtte hjem, og forsøge at glemme det hele. Jeg satte mig ind i bilen, sad bare og kiggede lige ud i luften. Omsider fik jeg taget mig sammen til at tænde bilen. Jeg kørte stille og roligt, for ikke at vække nogen opsigt. Det gik fint lige indtil jeg havde passeret Roskildevej, derefter fik jeg problemer. Det var i mellemtiden blevet temmelig mørkt denne dag, ruderne begyndte at dugge, og jeg havde virkelig svært ved at se. Som om jeg ikke havde problemer nok, skulle min far selvfølgelig også lige ringe til mig på vejen hjem. Kan huske at jeg overvejede ikke at tage telefonen, men gjorde det alligevel. Min far ville bare høre hvor jeg var. Han var oprevet, da han lige var kommet hjem, og havde opdaget at hans bil var væk - stjålet var hvad han troede. Jeg var midt i trafikken, og mistede total koncentrationen. På en eller anden måde var jeg under samtalen med