I 1919 blev partiet dannet i Bayern. Til at begynde med var navnet Deutsche Arbeiterpartei (DAP), men i 1920 skiftede det navn til Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP). Partiet havde et partiprogram på 25 punkter (se også foregående kapitel) og avisen Völkischer Beobachter. Nazistpartiet var i begyndelsen langtfra en succeshistorie. I 1921 var medlemstallet blot 3.300, og NSDAP var blot et af 73 tysknationale partier i landet. Hitler blev partiets leder i 1923, men han var ikke alment kendt. Partiet havde, som mange andre partier, oprettet sit eget vagtværn: Sturmabteilung (SA). SA var uniformerede og klædt i brune skjorter og blev derfor kaldt »brunskjorterne«. Deres primære rolle var at beskytte nazistiske møder mod angreb fra venstrefløjen.
3.2 Kupforsøget i 1923
I november 1923 forsøgte nazisterne at skabe en landsomfattende revolution ved at lave et kup i München. En af baggrundene for kuppet var Tysklands økonomiske krise, hvor en svimlende høj inflation hærgede. I januar var 1 US dollar 17.972 mark værd, men allerede i november kostede 1 US dollar 4,2 mio. mark.
Belgien og Frankrig besatte i januar 1923 Ruhr-distriktet for at være sikre på at få deres krigsskadeerstatninger. Det vakte harme på tværs af partiskel i Tyskland, samtidig med at den økonomiske krise betød en øget tilslutning til de ekstreme partier på begge fløje. Nazistpartiet fik ca. 35.000 nye medlemmer i 1923. Det bragte det samlede antal op på 55.000, mens SA bestod af 3.000 mand.
Det er gratis at oprette en konto