I denne tid hvor sociale medier fylder tæt på alt i ungdommens kultur, har det på mange måder ændret normerne for, hvordan man er ’ung’. De sociale medier har skabt en subkultur for de unge, ved dannelse af en verden, hvor alt skal fremstå perfekt, samt et nyt syn på, hvordan man skal begå sig som ung i det 21. århundrede. Jeg vil i denne redegørelse belyse nogle af de problemer, der opstår hos unge i samspillet med de sociale medier. Jeg tager udgangspunkt i tekstuddraget Profilbilleder fra Den Lyserøde Elefants guide til de sociale medier, skrevet af anonym 29-årig kvinde (25. aug. 2016) og I år fik mit gymnasie en onlinekalender med kønne piger og sjofle kommentarer, debatindlæg fra Politikken, skrevet af Amalie Hauns (12. dec. 2016).
De to tekster har det tilfælles, at de begge er skrevet ud fra egne erfaringer, og illustrere begge et aspekt af ungdommen. I hver tekst bliver der beskrevet et dilemma fra ungdommens verden på sociale medier. Den anonyme forfatter beskriver allerede fra start sine frustrationer over opførelsen på de sociale medier, som fx, profilbilleder der bliver opdateret dag ind og dag ud: ”Ens profilbillede er noget, der bør behandles med mere respekt end børneopdragelse! Hvis du er en af dem, der tror, at det er fint at skifte profilbillede ugentligt, så er det nok bedst at spidse dine griseører nu, Pressoella!” (Anonym, Profilbilleder 2016, s. 2, l 1-3). Sådan starter Profilbilleder, lige på og hårdt. Den anonyme kvinde belyser altså allerede sine frustrationer over folks vaner i forhold til profilbilleder på sociale medier, i første linje af teksten. Der bliver ved hjælp af sociale medier, udtrykt mange følelser og frustrationer, som vi ser den anonyme gøre her. I mange tilfælde træder vreden og frustrationerne også frem igennem postet kommentarer.
Det er gratis at oprette en konto