Skal unges kultur virkelig omhandle telefoner så meget nu til dags? Hvorfor er selfies blevet så populære? Hvorfor bliver unge så let afhængige af telefoner? Disse spørgsmål har fået mig til at undre mig over unges telefonbrug generelt, fordi jeg synes jeg oplever mange unge for meget på telefonen. Statistikken viser nemlig, at 2 ud af 3 unge mener, at de bruger telefonen for meget i deres hverdag, mens 2 ud af 10 voksne mener det samme. Men hvorfor er det ofte de unge, der har et overforbrug?
Jeg har personligt oplevet øjeblikke, hvor jeg har set unge bruge deres telefon mere end nødvendigt. Men et særligt tidspunkt under en ferie i Italien gjorde et stort indtryk på mig. På en restaurant Ved bordet overfor sad en 10-11-årig pige og hendes bedstefar. De havde lige fået deres mad, men pigen var mere optaget af at tage selfies og stirre ned i telefonen. Bedstefaren forsøgte at få hende til at lægge telefonen væk, men hun nægtede. Dette fik mig til at føle en form for indre frustration fordi hun måske ikke indser, at det kunne være den sidste gang, hun havde mulighed for at spise sammen med sin bedstefar.
En anden ting, der også virkelig får mig til at undre over telefoner, er hvordan telefoner påvirker sociale sammenkomster imellem unge. Ofte, når jeg går forbi grupper af venner, ser jeg dem alle sidde og stirre ned i deres telefoner. Hvad er der sket med at snakke med hinanden om, hvad de har lavet, eller hvad de har planlagt i weekenden. Skal vi virkelig bare lade unges kultur være sådan? Fordi i forhold til når jeg ser ældre mennesker sammen, ser jeg ikke skyggen af en telefon. De ældre er nemlig rigtige gode til at nyde af hinandens selskab. De kan i modsætning til de unge, snakke om diverse ting, Planer, Historier med deres kæledyr, Børnebørn Osv. Det virker som om, telefonerne har erstattet de gode samtaler mellem unge og skabt en slags digital afstand imellem dem, Hvilket er katastrofalt ifølge min mening.
Det er gratis at oprette en konto