Ungdom, dovenskab og den digitale tidsalder

I dag er der mange unge, som bliver, dummer og dummere. Som 13-18 årig hormonfyldt teenager, skulle man tro at jeg ville råbe op og sige at jeg i hvert fald gør det for at fylde min hjerne med vise ord, men sandheden er noget helt andet.. Vi gør det fordi vi ikke har andet at give os til, ja, vi er dovne. Genret doven som de voksne siger vi er. Vi kommuniker på nye måder, møder mennesker på nye møder, og generelt bruger vores tid på nye måder, end de voksne gjorde da i var ung.

Det er næsten et tilfælde at skulle gå i skole og have et arbejde på samme tid. Hvor vil vores fritid så være? Altså den fritid hvor vi enten dovner den af på vores værelser, eller drikker os i hegnet i byen. Vi drikker meget, også for meget syndes jeg, men man gør det, få ikke at fylde sig udenfor, for når men er sammen med veninder/vennerne skal der ikke meget til før man også selv gør det. Det er meget dummet, jeg kender det godt selv, både fra mig selv og min veninder/venner. Vi burde tage os sammen, og løfte vores krop fra sengen. Vi burde kunne kommunikere mund til mund, i stedet for skærm til skærm. Vi burde kunne tale om andre ting end hvad hun eller ham skrev i sin statusopdatering sidste tirsdag, eller om virkelig har fået snakket med dem vi vil ha snakket med.