Som enebarn er det selvfølgelig altid meget nemmere at få en masse opmærksomhed. Jeg har været enebarn i 11 år, og i de 11 år har jeg ikke skulle dele mine forældre med nogen. Jeg var det første barnebarn på begge sider af familien, så ikke nok med, at jeg har fået mine forældre for mig selv, jeg har også fået min moster, onkel, farmor, farfar, mormor og morfar helt for mig selv. Jeg har altid fået alt den opmærksomhed, jeg har haft brug for - og mere til. I dag er jeg 14 år, og jeg har to mindre brødre på 2 og 0 år. Siden mine brødre blev født, har jeg haft det rigtig svært. Det er som om, at jeg ikke længere er god nok.
Det er fredag morgen, og jeg er ved at gøre mig klar til skole. Jeg har altid været en af de dygtigste og mest populære elever i klassen. Men det sidste stykke tid, har jeg haft det rigtig svært, så jeg har lukket mig mere ude af det sociale liv i klassen. Det går heller ikke godt med mine lektier. Jeg har stor koncentrationsbesvær, og jeg er meget glemsom. Min mor ved selvfølgelig intet af dette. Hun ville blive særdeles skuffet. Problemer som disse må jeg klare alene, da jeg ønsker ikke, at min familie skal se mig som en belastning. Jeg har altid været den bedste, den smukkeste og den som alle bedst kunne lide. Men det har ændret sig en del siden mine brødre blev født, og jeg ønsker ikke, at det bliver værre.
Det er gratis at oprette en konto