Hvorfor har DF mistet så mange vælgere i perioden 2019-2022?
Fra folketingsvalget den 5. juni 2019 til 1. november 2022 har Dansk Folkeparti haft en nedgang i stemmer på over 70%. Deres dårligste valgresultat nogensinde. Men hvad var årsagen til DF’s elendige valg? Det vil jeg undersøge ved at sammenligne de forskellige bilag og bruge min viden om særlig parti- og vælgeradfærd.
Harmel og Janda
I tidsskriftartiklen Tillykke til Dansk Folkeparti! skrevet af Karina Kosiara-Pedersen, i 2020, analyserer hun Dansk Folkeparti via Harmel og Jandas teori om partiernes mål og organisering. Teorien er god, fordi den inddrager flere dimensioner af partiforandring. Grundlæggende skelner Harmel og Janda mellem tre former for partiforandring: Organisering, strategi og politik. Den forklarer også partiforandring fra både et struktur- og aktørorienteret perspektiv. Dvs. at der er noget forudbestemt strukturering, som sætter nogle rammer, men samtidig er partier også deres egen herre, og har frihed til at bestemme hvordan de vil organisere og forandre sig inden for de givne rammer. De argumenterer for, at “nye organisationer oftere eksperimenterer med nye organisationsformer,” og at man kan typisk forvente forandringer, hvis et parti har lidt et større nederlag eller ved et partilederskifte - begge dele er gældende lige nu for DF.
Det er gratis at oprette en konto