1 / 3 sider - klik for at bladre

Analyse af folketingsvalg 2022 og regeringsdannelse

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af folketingsvalg 2022 og regeringsdannelse er en samfundsfag-opgave fra 2022, afleveret til karakteren 12. Fylder 3 sider (1.230 ord, ca. 5 min. læsning) og blev publiceret 3. juni 2026.

Opgaven undersøger vælgernes tilslutning til danske partier fra folketingsvalget i 2019 til oktober 2022, understøttet af statistiske beregninger. Den diskuterer nye partiers rolle og analyserer fordele og ulemper ved forskellige regeringskonstellationer for Socialdemokratiet efter valget i 2022, med inddragelse af politiske skillelinjer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af folketingsvalget 2022, vælgertilslutning og regeringsdannelse. Opgaven er velstruktureret og indeholder relevante politiske argumenter.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • dansk politik
  • folketingsvalg 2022
  • inger støjberg
  • lars løkke rasmussen
  • mette frederiksen
  • politiske partier
  • regeringsdannelse
  • sociale medier
  • statistisk usikkerhed
  • vælgeradfærd

Hvad kan der udledes af bilag 1 om ændringer i vælgernes tilslutning til partierne fra folketingsvalget i 2019 til d. 27. oktober 2022? Besvarelsen skal understøttes af beregninger af statistisk usikkerhed, og du skal anvende viden om partierne og valgkampen.

Man ser i bilag 1, statistiske beregninger baseret på meningsmålingen fra valget i 2022, holdt op imod valgresultatet fra 2019. Disse statistiske beregninger er pålagt et konfidensniveau på hhv. 95%, hvilket betyder at man med 95% sikkerhed kan sige at de givende partier, vil falde indenfor den nedre/øvre grænse. Af bilag 1 kan der udles at otte ud af de ti partier, enten har oplevet en signifikant tilbagegang eller ingen signifikant ændring. Man kan her bla. pålægge fremtræden af diverse nye partier- Moderaterne, Danmarksdemokraterne og Frie Grønne skylden for dette. De nye partiers ankomst, er resulteret i at det er blevet sværere for de ”gamle” partier at fremføre deres politik, da de ikke længere har et suverænt krav på deres politikker og derfor har deres tilstedeværelse, skabt kamp om den danske vælgerbase. Et eksempel på dette kunne bla. være DF, der har oplevet en signifikant tilbagegang i deres tilslutning af vælgere, da de i 2019-valget fik 8,7% af stemmerne, men efter meningsmålingerne fra 27/10 nu kun står til at modtage 2,4%. Dette er et direkte resultat af, at de ikke længere står alene med deres højreorienterede værdipolitik. Her har det nye parti Danmarksdemokraterne, med Inger Støjberg i front, fanget DF’s kernevælgere ved netop også at have en meget højreorienteret værdipolitik. Et andet eksempel kunne være den væsentlige tilbagegang vi ser i Venstres tilslutning af vælgere. I 2019-valget ser man at de fik 23,4% af stemmerne, men nu i meningsmålingerne fra 27/10, kun står til at modtage 13,3%. Her kunne det tænkes at det nye midterparti Moderaterne, med venstres gamle formand Lars Løkke Rasmussen i spidsen, har hentet stemmer fra venstre vælgersegment og hvilket som sagt har resulteret i nedgang for venstre.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver