Suezkrisen, også kendt som Suezkrisen i 1956, var en international konflikt, der involverede flere parter, herunder Storbritannien, Frankrig, Israel, Egypten og USA. Her er en oversigt over, hvad Israel gjorde før og under Suezkrisen:
Før Suezkrisen:
Israel var bekymret over den vedvarende blokade af Suezkanalen. Egypten, under præsident Gamal Abdel Nasser, havde nationaliseret kanalen i 1956, hvilket skabte spændinger med Storbritannien og Frankrig, da de mistede kontrol over en strategisk vigtig handelsrute.
Israel havde tidligere været involveret i grænsekonflikter med Egypten, især langs Gaza-striben og Sinai-halvøen. Israel var bekymret for, at Nasser ville støtte palæstinensiske militantgrupper og udfordre Israels sikkerhed.
Under Suezkrisen:
Suezkrisen brød ud i oktober 1956, da Israel, Storbritannien og Frankrig iværksatte en militær invasion af Egypten. Den officielle årsag, de angav, var at genoprette fri adgang til Suezkanalen og stoppe kampagnerne fra palæstinensiske militantgrupper, der opererede fra Gaza-striben.
Israels rolle i konflikten var at lede den første angrebsbølge ind i Sinai-halvøen, efter at de havde fået tilsagn om støtte fra Storbritannien og Frankrig. Israels angreb skabte et kaotisk og farligt situation i regionen.
USA og Sovjetunionen blev bekymrede over situationen og pressede de involverede parter til at trække sig tilbage. Dette pres førte til en våbenhvile i november 1956 og en tilbagetrækning af de britiske, franske og israelske styrker fra Egypten.
Det er gratis at oprette en konto