PLO-Styrker brugt sine stillinger i Sydlibanon til at angribe mål i det nordlige Israel. I 1981 var der hårde kampe ved den libanesiske og israelske grænse, men senere blev der indgået en våbenhvile mellem de to parter. Vinteren og foråret 1982 blev det meget klart at mange var meget uenig om hvad våbenhvilen egentlig sagde. PLO sagde at våbenhvilen kun gjaldt området mellem Israel og Libanon.
Kamphandlinger
Israels invasion af Libanon startede med israelsk luftangreb mod de palæstinensere stilling i Vestbeirut og andre store dele af Libanon den 4. juni 1982. Bagefter rykkede den israelske invasionsstyrke mod nord i Libanon. Efterhånden som krigen skred an, blev syriske tropper sammen med PLO-styrker med til at bekæmpe de israelske styrker i bjergområderne i Libanon og bekaa-dalen. Efter en uge intens kamp befandt israelske tropper sig få km væk fra Beirut, efter at styrkerne rykkede gennem Major Saad Hadada område og FN-Zonen mod Syd. Da de syriske tropper havde trukket sig tilbage fra Beirut, derefter stod de palæstinensiske styrker helt alene overfor overmagten i Mellemøsten. Den østlige del af Beirut var styrede af kristne falangist styrker, som samarbejde tæt med Israel.
I 1982 var opmærksomheden rettede mod kampene i Beirut. Den vestlige del af Beirut blev udsat for konstant bombardement fra luften, søen og fra felt artilleriet. I kampene blev der indgået en masse våbenhviller, men mange af dem blev brudt. Israel blokerede ligeså forsyninger af mad, vand og andre vigtig ting som Vestbeirut har brug for, i alt blev omkring 500.000 mennesker ramt af blokeringen af forsyninger.
Det er gratis at oprette en konto