Hos mange familier spiller julen en vigtig rolle, det er den tid hvor man hygger sig, udtrykker glæde og familien er samlet. Forfatteren Siegfried Lenz udgav en novelle som hedder ”Jul i barakken”, novellen er originalt skrevet på tysk men er blevet oversat i 2018, historien er udgivet i 1959 og heri virker julen ikke til at være den mest højtidelige dag. Tværtimod så er deres miljø og tid en stor kontrast til hvad vi forbinder med jul. Men kan familien stadig holde jul selvom krigen har taget alt fra dem?
I ”Jul i barakken” følger man en lille familie der består af en mor og hendes to børn, de bor i en lille baraklejer for krigsflygtninge i Nordtyskland. Da det snart er jul, er den ældste søn Fred blevet sendt hjem fra en krigsfangelejr i Rusland. Men julen er i starten af novellen ikke et taleemne som bliver bragt på banen af den lille familie, da det kun er få år efter anden verdens krig novellen tager sted. Men da det er juleaften, tager jeget op til banedæmnningen hvor jeget stjæler kul for kulvognen. På vejen hjem møder jeget storebroren Fred som har en lille æske med en fugl i som er en julegave til deres mor. Da de to er kommet hjem og ikke kan se fugleburet, fortæller moren hun havde byttet det til en flæskesteg som de skulle spise til aftensmad. Da de tre sidder og varmer sig ved ilden fortæller jeget at dette er en jul som de forbinder med varmer. Novellen bliver afsluttet lykkeligt ved at moren siger at en af de to ”lømler” skal lukke fuglen ud så den også kan holde jul.
Det er gratis at oprette en konto