Julen er for en stor del af befolkningen en speciel og fænomenal højtid på året hvor familie, næstekærlighed og eufori er centreret. En traditionel fest, hvor problemer og stress bliver skrinlagt, og julen nydes med nærvær og gaver i bunkevis. Men for mange familier i efterkrigstiden i bland andet Tyskland, vækkede julen ikke stor følelse af glæde og medmenneskelighed som normalt. Julen kom ikke nemt, og var især ikke en realitet for de mange familier der levede under fattigdom og sult. I novellen Jul i Barakken af Seigfried Lenz bliver vi introduceret for en familie, der på trods af barske levevilkår og fattigdom alligevel forsørger at opretholde julehøjtidens gode ånd.
I denne novelle følger vi en lille familie bestående af jegfortælleren, Fred og moderen. I novellen beskriver Jegfortælleren familiens drøje liv hen over julen, og hvordan de forholder sig til julen i den baraklejer de opholder sig i. Novellen begynder in media res, hvor vi som læsere bliver kastet direkte ind i jegfortællerens erindring af familiens liv igennem julen. Novellen er kronologisk opbygget, og traditionelt tredelt i og med, at der er en begyndelse, midte og slutning som binder novellen sammen. Vi bliver fra start introduceret til de barske vilkår den tyske familie lever under, som er forårsagede af den store anden verdenskrig, der et årti forinden havde udspillet. Disse barske vilkår påvirker i høj grad forestillingen om den traditionelle jul. Handlingen udspiller sig i efterkrigstiden i Tyskland, der er præget af flygtningelejre og en stor grad af fattigdom. Tiden kan fastlåses på baggrund af Freds løsladelse fra krigsfangelejren, Donbass, hvor tyske soldater blev taget til fange for at bryde kul. Krigens barske vilkår har bevirket, at familiens tilværelse udelukkende drejer sig om overlevelse:
Det er gratis at oprette en konto