Følelser af diskrimination, marginalisering og racediskrimination er blandt de mest almindelige problemer, som mennesker med forskellig kulturel baggrund står over for. Når en person er anderledes og befinder sig i et fremmed miljø og en ny kultur, står han over for mange udfordringer med at integrere sig i dette miljø, danne en ny opfattelse af sig selv og ændre en del af sin identitet, og der er stadig mange stereotyper og fordomme, der gør integrationsprocessen, bliver sværere og sværere.
Digtet ”Tupilak” handler om dette emne. Digtet ”Tupilak” er skrevet af Josef Tarrak Petrussen, og udgav i levendegrønland.dk, 2016.
Den handler om de oplevelser som folk fra Grønland oplever, og kritisere den måde de bliver behandlet på, på grund af deres etniske baggrund. Digtet udtrykker diskrimination og ulighed, og de negative stereotyper og fordomme, som grønlændere oplever.
Fortælleren i digtet er en første-persons fortæller, det kan vi se ved ordet ”jeg”, ”mig”, ” De kalder mig grimme ting.” (S.1, L.6). Der er en indre synsvinkel hvor vi får noget af fortælleren tanker og følelser ” man bliver set ned på som grønlænder.”(S.1, L.11), ” Jeg bebrejder ikke kun danskerne.”(S.2, L.6).
Det er en lyrik, derfor er der enderim som vi kan se ” Arktisk Abe.” og ”Jeg vil aldrig tabe.” (S.1, L12)
Det er gratis at oprette en konto