”Det er på tide – vandet koger” er de to første verselinjer i Benny Andersens digt. De lægger en form for grundstemning i digtet, og giver et indtryk af at ’der er ved at ske noget’ eller nærmere - der skal ske noget. Men hvad? I gennem digtet nævner han en lang række personer, der har skabt sig en plads i verdenshistorien på den ene eller den anden måde. Han sammenligner hele tiden med sig selv. Hvorfor han sammenligner med sig selv, vil jeg kigge nærmere på i min analyse af digtet. Hvorfor koger vandet? Hvad venter verden på? Og hvad er sammenhængen eller måske nærmere forskellen på Cæsar, Columbus og Benny Andersen?
Digtet er lyrisk, da det beskriver Benny Andersens følelse af tiden, og hvordan han nærmest får dårlig samvittighed over at sidde hjemme og læse avisen.
Han har valgt at lave digtet i én strofe med 37 verselinjer. Der er ikke tid til at lave flere strofer, hvor man stopper op og skal tænke over al verdens ting, nej det er ud i en køre, der bare ved første øjekast, giver en fornemmelse af fart. Når man begynder at nærlæse digtet, vil jeg mene, at man dog kan dele det op.
Det er gratis at oprette en konto