Analyse af Klaus Rifbjergs digt 'Foster'

Klaus Rifbjerg, som for kort tid siden lod sig “sætte slæverne”, er en moderne og anerkendt forfatter inden for dansk litteratur. Han har, igennem sine leveår, udgivet en del modernistiske digtsamlinger, men hans debut-digtsamling, Under vejr med mig selv fra 1956, er den digtsamling, der er i fokus i denne litterære artikel. Digtsamlingen indeholder 15 digte, og generelt set er den meget humoristisk skrevet. I digtsamlingen følger vi et helt liv - Rifbjergs liv - og vi går lige fra det først digt, Undfangelsen til det sidste digt Jul, men det mest interessante digt af de 15 er Foster, som analyseres nærmere i analysen. Digtet Foster er interessant, da der i digtet skildres mellem to verdener; en verden der anes gennem en navle, og en verden inden i morens trygge sofacykel. Det sjove og interessante i digtet er selvfølgelig også, at Rifbjerg gør det at være et foster til noget meget komisk og en feel-good situation. Noget andet meget centralt, ikke bare i digtet Foster, men i hele digtsamlingen, er måden den indgår i modernismen på. Nemlig den accept af det absurde og meningsløste, der forekommer i digtsamlingen, også inddragelsen af læseren giver modernistiske træk.

I digtet er der en meget løs struktur, med 6 strofer, og forskellige linjelængder og linjer i stroferne; 4 linjer som den korteste strofe og 9 linjer som den længste strofe. Kompositionen er kronologisk, da Rifbjerg viser en kronologisk udvikling af fosteret i maven. Jeget starter som en lille ”fosterfisk” i første strofe, men i næste strofe udviser det tegn på liv, ved at sparke mod morens maveskin. I strofe fire betegnes udviklingen som, ”Fra grønært til rosenkål” og ”fra haletudse til pattegris. ” Rifbjerg betegner dermed graviditetens ni-måneders forløb, og foster jeget ender til sidst, som et uafhængigt tænkende individ og borger i morens mave. I strofe fire begynder jeget også at bruge ”din” i stedet for ”mors”, hvilket også indikerer en fremadgående udvikling og bevidsthed fra fosterets side. I digtet finder vi årstallet 1931, hvilket var Rifbjergs fødselsdag, så det bliver også selv biografisk, hvor det faktisk er ham selv der er i udvikling.