Der er mange blandede meninger om, hvorvidt karakterer gavner eller gør skade på de unges skolegang. [NAVN A] går på en Rudolf Steiner skole, som ikke giver karakterer ud, hvilket hun synes er det rigtige at gøre. På Sigrids skole skriver lærerne en bog til hver elev, hvor de beskriver, hvordan de ser hende som elev, og hvordan hun har klaret sig i løbet af skoleåret. Det mener hun selv er meget bedre end en karakter, der bliver givet lige på stedet, da de bliver vurderet over længere tid. Karakterer er med til at give et stort forventningspres på unge og skaber en ”konkurrence” mellem eleverne om at få den bedste karakter i klassen. Ens fremtid afhænger af, om du får en god eller dårlig karakter, og hvis man ikke kan tænke klart under det pres, der er til en eksamen, er der ikke mere at gøre.
Det er dog langt fra alle, der mener det samme som Sigrid. Der er flere debatter om karakterer i skolen, og alle mener noget forskelligt. En, der har deltaget i debatten om karakterer, er Eric Alexander Bonde. Eric mener, at hvis man fjerne karaktererne, vil der bare være nye kriterier som eleverne skal stræbe efter. For at komme ind på en uddannelse skal man have et hvis snit, og hvis man ikke længere vurderer på et tal, giver man de unge en forventning om, at de kan komme ind på drømmeuddannelsen. Problemet er bare at der stadig er samme antal pladser, og de unge skal vise meget mere for at komme ind. Der er dog også mange debattører der mener det samme som Sigrid. At forventningspresset er for stort, og at det helle ville være bedre hvis alle skoler var som Sigrids. Jacob Baez Olesen er en af de debattører, som mener at karakterer bør afskaffes. Jacob brød sig ikke om at blive stemplet med en karakter, som han kun fik hvis han var heldig, og hans lærer havde en god dag. Ifølge Jacob burde der være et nyt uddannelsessystem hvor man bliver lyttet til, og hvor alle elever er i skole for at lære, fordi man har lyst til at udvikle sig. Ikke fordi man skal have et tal stående på et papir, der skal afgøre om man kan komme videre i uddannelsessystemet.
Det er gratis at oprette en konto