I dag er dagen, hvor nutid bliver til datid, og vi spredes for alle vinde på livets vej. For 10 år siden stod vi i dette lokale på Sct. Joseph skole, hvor et nyt kapitel i vores liv skulle begynde. Nu står vi her, fordi et kapitel i vores liv har nået sin ende.
Det har været en fantastisk rejse, men der har været svære tider, dage ikke så gode som andre. Men en dag som denne vil jeg se bort fra det negative, og holde mig til alt hvad vi har været igennem, hvor vi står nu, og hvor vi er på vej hen.
Vi skal nu ud i livet med en palette fuld af muligheder. Vi har hele livet foran os, og tænk hvad der venter os. Jeg tror, vi alle har hørt historier om dengang mor og far var unge, og om hvordan de legede på vejen, tilbragte flere timer på fodboldbanen, og hvordan de måtte slå op i en bog, hvis der var noget de ikke vidste. Siden da har Verden forandret sig. Ungdommen er blevet en anden, og erfaringer fra de voksne er ikke helt så brugbare, som de var engang. Vi som unge har så mange forventninger om, hvordan vi skal se ud, hvordan vi skal klare os og ikke mindst til vores karakterer. Vores drømme har ændret sig, vores ambitioner er blevet tårnhøje, vores forventninger til os selv er nærmest umulige at leve op til, og vi skal altid være og gøre alt helt perfekt. Vi bruger timevis på vores sociale medier, hvor vi går så meget op i, at vi skal udstråle perfektion. Vores muligheder er blevet uendelige, siden mor og far var unge, og vores valg er kun blevet sværere at træffe. Vi står alle i en situation, hvor vi skal til at stå på egne ben, og ingen siger, at det bliver nemt. Med alt hvad fremtiden må bringe os, vil jeg sige, at de sidste 10 år er nogle, som jeg aldrig vil glemme. De vil altid have en speciel plads i mit hjerte ligesom alle jer. Derfor vil jeg komme med tre råd, I kan tage med på vejen.
Det er gratis at oprette en konto