Køn, ligestilling og sociologi blandt unge med ikke-vestlig baggrund

Undersøg, hvad der af bilag B1 (figur 1, figur 2, figur 3 og figur 4) og B2 kan udledes om sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark.

Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag B1 og B2 til at undersøge sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark.

Besvarelse

I Danmark udgør indvandrere og efterkommer med ikke-vestlig baggrund tilsammen ca. 9% af befolkningen. Krige især i Mellemøsten, har fået mange til at flygte til Danmark.

Bilag B1 er fire kvantitative undersøgelser om sociale og kulturelle mønstre blandt unge med ikke-vestlig baggrund i Danmark. Spørgsmålene fortæller noget om opbakning til ligestilling, beskæftigelse, uddannelse og ægteskab blandt unge med ikke-vestlig baggrund. Bilag B2 er en kvalitativ undersøgelse, som bygger på interviews om kærlighed og karriere, besvaret af yngre indvandrere, som er opvokset i Danmark.

Ser vi først på opbakningen til ligestilling mellem kønnene, fordelt på køn og etnisk baggrund, viser figur 4, at 90% af de kvindelige efterkommere bakker op om ligestilling, mens det kun gælder for 78% af indvandrerkvinderne og 87% af de danske kvinder. Helt generelt kan det udledes af figur 4, at kvinder bakker mere op om ligestilling end mænd, og at dem med dansk oprindelse oftest bakker mere op, end de andre etniciteter. Dog ses det, at forskellen i procentpoint mellem de forskellige etniciteter er overvejende lille, og at der i ét tilfælde er flere efterkommere end folk med dansk oprindelse, som bakker op om ligestilling. Ikke-vestlige personer udviser altså grundlæggende et integreret kulturelt mønster, når det angår opbakning til ligestilling. En forklaring kan være, at de gennem den sekundære socialisering har fået en social og kulturel habitus, som gør, at de anerkender de danske værdier og normer. Det ses også, at efterkommere oftest scorer højere procentpoint end indvandre. En forklaring kan være, at efterkommerne er født i Danmark, modsat indvandrerne, og derfor gennem deres sekundære socialisering, har haft længere tid til at internalisere de danske normer. Modsat, kan den sekundære socialisering være med til at forklare, hvorfor ikke-vestlige personer oftere bliver begår kriminalitet end folk med dansk baggrund, da flere af dem afviger socialt fra samfundets normer, grundet at flere indvandre ikke har været i danske daginstitutioner osv. som har kunnet påvirke deres socialisering.