Klaus Rifbjerg, var i sin tid en særdeles produktiv forfatter. Rifbjerg berørte mange forskellige genre, som blandt andet lyrik, journalistik, essays & prosa mv. Rifbjerg har gennem sin tid udgivet mange romaner, som primært omhandler ungdommen og kærligheden. Han blev beskrevet som en nysgerrig forfatter, som fremstod provokerende i hans litterære sprogbrug, hvilket man også ser i romanen ”Den Kroniske Uskyld” - Romanen berører emner som ungdom, kærlighed, kønsroller, såvel som utroskab, hvilket alle var emner Rifbjerg var meget kendt for.
I "Den kroniske uskyld" af Klaus Rifbjerg, udgivet i 1958 følger vi Janus og Tores venskab gennem deres ungdomsår og de problematikker og udfordringer de møder på deres vej mod voksenlivet. Rifbjerg formår på subtil vis at vise overgangen fra barndom til voksenlivet, og udforsker temaer som blandt andet identitet, uskyld og ansvar.
Bogen omhandler Janus og Tores ungdomsår, hvor vi som modtager får et indblik i deres personlige udvikling, men også hvordan deres venskab udvikler sig som romanen skrider frem. Når romanen læses, ligger man mærke til at Rifbjerg har meget fokus på at skabe en sidelinje for modtageren, hvor vi kan følge med i Janus og Tores udvikling. Romaner som denne, kaldes for en udviklingsroman. I en udviklingsroman, skildrer forfatteren hovedperson(erne)s udvikling enten biologisk, følelsesmæssigt, social eller ideologisk. Det kan læses i romanen, at Janus og Tore møder hinanden i skolen, hvor udviklingen strækker sig omkring 9 år frem mod romanens slutning, hvor Janus forlader Tore på psykiatrisk hospital. Romanens tid er lige før 2. verdenskrigs afslutning,
Det er gratis at oprette en konto