Hverdagsracisme er desværre et udbredt problem i samfundet, som Sandy Brinck tydeligt
beskriver i sit indlæg. Noget som jeg tror, at folk ikke forstår, er at såkaldt “hyggeracisme”,
kan være lige så sårende som direkte og åbenlys racisme. Det er derfor vigtigt at forstå, at det
ikke bare handler om uskyldige jokes, men om at det skaber en stemning og følelse af
eksklusion og diskrimination
Brincks datter oplever gentagne gange racistiske spørgsmål og kommentarer, som hun skal
forholde sig til i sin hverdag. At hun får kommentarer som, “Hvor kommer du RIGTIGT
fra?”, og “Hvor langt kan du løbe, uden at slavekæden strammer?” til hverdag, viser tydeligt
hvor integreret kulturen om “hyggeracisme” er i samfundet. Jeg tænker ikke folk, der
ufrivilligt får disse kommentarer, finder det specielt hyggeligt eller sjovt, men derimod
nedværdigende og dehumaniserende.
Jeg føler især, at det er i skolemiljøet, at denne form for racisme finder sted. Jeg har ikke
direkte oplevet hyggeracisme selv, men mange af mine venner har oplevet “jokes” rettet mod
dem, på baggrund af deres etnicitet og hudfarve. Det sker dog ikke så meget mere, men
engang var n-ordet og jokes om islam meget populære blandt nogle folk i vores klasse. Tit er
Det er gratis at oprette en konto