Man bliver let forvirret. I 1970’ernes og især i 1980’ernes politiske
debat hævdede både socialdemokrater og velfærdsstatens kritikere, at
velfærdsstaten var et produkt af den socialdemokratiske arbejderbevægelses politik. I løbet af 1990’erne skiftede såvel de borgerlige som de
marxistisk inspirerede kritikere ham og sprang ud som forsvarere af
velfærdsstaten. Nu var den socialdemokratiske velfærdsstat ikke længere
nogen trussel eller narresut, ja nu var den knap nok socialdemokratisk
længere. Dansk politik efter årtusindskiftet er præget af kappestrid
om, hvem der fremstår som den mest pålidelige garant for den danske
velfærdsstats kerneydelser: folkepensionen, det offentlige sundhedsvæsen
samt den offentlige service til ældre og til børnefamilierne. Man kan
let blive forvirret: Hvem har ansvaret eller æren for udviklingen af den
danske velfærdsstat? Eller som vi formulerer spørgsmålet i dette bidrag:
Hvor socialdemokratisk er den danske velfærdsstat?
Periodiseringens betydning
I sagens natur afhænger vurderingen af den socialdemokratiske arbejderbevægelses betydning for velfærdsstatens historiske udvikling også
af periodiseringen af denne velfærdsstat. Her hersker der i forskningen
en betragtelig uenighed for ikke at sige forvirring. En hovedtendens i
de senere år har været at koble begrebet velfærdspolitik til snart sagt
ethvert privat eller offentligt socialpolitisk tiltag i hvert fald fra anden
halvdel af 1800-tallet og tillægge de historiske aktører velde?nerede
Det er gratis at oprette en konto