Det er [NAVN A] fra jeres venskabsklasse herovre i Danmark, og jeg vil gerne fortælle jer lidt om det der med at være en ung fodboldfan i Danmark.
Personligt selv har jeg altid holdt vildt meget af fodbold. Jeg har ligesom så mange andre danske børn gået til det hele mit liv, og jeg føler faktisk, at jeg er rimelig god. Mig og mine venner spiller sindssygt meget fodbold både til træninger, i frikvartererne og derhjemme i haven. Jeg har sammen med nogle gutter fra min klasse endda også gået i samme fodboldklub det seneste årti. Fodbold er på en måde også grunden til, jeg har de venner jeg har. Hver gang en ny dreng ankommer til venstre Boldklub er det som om, jeg allerede har fået en ny ven. Vi har et bedre fællesskab i min klub, end jeg har set og følt noget andet sted. Alle er velkomne på fodboldbanen, og så snart man har spillet en fodboldkamp sammen, er der opstået en stærk relation, der holder længe.
Følelsen af at side på tribunen, og se en fodboldkamp, finder man ingen andre steder. Når du sidder eller står omringet af fans, der ligesom dig virkelig bare brænder for en sport, får man en helt bestemt følelse. Alle følelser kan dog opstå under en fodboldkamp. Man kan både føle sig trist over det modsatte hold har scoret, man kan føle sig spændt på hvem der tager føringen, og så er der også en enorm følelse af glæde når holdet scorer. Sekundet bolden ender i nettet, springer samtlige fodboldfans op af stolen for at råbe og skrige af glæde, og chancen for en klat øl i håret er ikke lav.
Det er gratis at oprette en konto