Hallo danske fodboldfans, det kan ikke passe, at voksne mennesker ikke kan opføre sig ordentligt, både før, under og efter en kamp. Det er helt i orden at man er i god stemning og råber op. Men det er dybt godnat at begynde at kaste med sko, tænde romerlys, brænde stole af, slås indbyrdes. For ikke at tale om, når nogle også angriber modstandernes fans. Hvorfor kan folk ikke bare holde deres hænder i deres egne lommer, i stedet for at man skal begynder og banke hinanden? Det kan da kun være fordi man har sådan et lille ordforråd, at man ikke kan forklare sig, og i stedet bruger næverne.
Hvad tænker man på? – og tænker man overhovedet, når man starter en slås kamp, midt blandt børnefamilier? Det kan jo blive nødvendigt at tilbyde børnefamilier deres egen lukkede tribune, nu når de ”skide” fodboldfans ikke kan
finde ud af og opføre sig ordentligt.
De såkaldte ”FCK- og Brøndbyfans” har det med at smadre hegnet over til modstanderens fans, og så begynde at slås med dem. Jeg synes at det er fuldstændigt meningsløst at slås under en fodboldkamp. Fordi det ødelægger kampen for alle andre, da man tit afbryder kampen indtil urolighederne er stoppet. Alle dem der bare er kommet for at have en rolig eftermiddag/aften, nu får en rigtig træls afslutning på det hele. Det er urimeligt at der bruges politi resurser på fodboldfans, de har da vidst nok andre opgaver som er mere vigtige.
Det er gratis at oprette en konto