Kvindeliv og kvindekamp: Sædelighedsfejden og ligestilling

Sædelighedsfejden var en offentlig debat, om samfundets seksualmoral der varede fra 1883-1887.

Kritiske meningerne pegede på at der var en problematisk forskel på hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Mange ønskede en opstramning af seksualmoralen, der stillede samme krav til mænd og kvinder om, at sex kun hørte til inden for ægteskabet. Der var også den lille gruppe af forfattere og fritænkere, som udstillede dette som falskhed og gjorde opmærksom på det skadelige i seksuel selvfornægtelse. Den årelange diskussion, der er blevet kendt som Sædelighedsfejden, var den første bearbejdning af seksualmoralen i det offentlige rum og dermed et tidligt grundlag for de løbende forhandlinger om seksualmoralen, der ville komme til at påvirke store dele af det 20. århundrede, og som stadig præger os i dag.

I 1800-tallet var samfundets meninger for, hvordan man levede seksuelt i princippet de samme for begge køn. Med udgangspunkt i Bibelens sjette bud om ikke at bedrive hor accepterede loven, at sex kun hørte til inden for ægteskabet. Seksuelle forhold før bekræftelse af ægteskab eller uden for ægteskabet var ifølge loven strafbart for begge køn. Man så dog ofte igennem fingre med, når mænd havde sex før ægteskab eller fik til prostituerede. For kvinderne gjaldt andre regler, fordi der stadig var forventninger om at kvinder var kyske og var på ingen måde seksuelt aktiv før ægteskab.